ungbold.dk
Don't Miss

Fokus på U15-rækkens resultater

I denne weekend har vi rettet fokus på resultaterne i de bedste U15-rækker.

I de jysk/fynske-ligaer var der officiel åbningsweekenden, selvom enkelte kampe var blevet spillet i den sidste uges tid.

Runden bød på en del overraskelser, men også nogle favoritsejre.

Liga 1 pulje 511 (Fyn/Jylland)
Lad os starte i Aalborg.  AaB var favoritter, da de fik besøg af Lyseng fra Aarhus. Lyseng-træneren må have fundet den helt rigtige spil-opskrift frem til kampen. Aarhusianerne var i front det meste af kampen, der endte med en udesejr på 3-4. Eftersom AaB spillede uafgjort mod Silkeborg i deres forårspremiere, er spillerne fra AaB allerede under pres efter bare to runder. Det er alene blevet til en enkelt point og en målscore på 7-8.

I puljens anden kamp fik vi en af rundens favoritsejre, da AGF vandt 4-2 over Hjørring.

I søndagens kampe viste både Silkeborg og Randers, hvorfor de hører til i favoritfeltet til den samlede turneringssejr. Silkeborg tog en forventet sejr på 2-1 over TRIF, og Randers var mere overbevisende med en 5-1 sejr over FK Viborg.

Liga 1 pulje 512 (Fyn/Jylland)
I denne pulje starter vi også med weekendens overraskelse. Horsens der normalt er et stærkt hjemmebanehold, men har problemer på udebane, skulle til Herning og spille mod Herning Fremad (FCM). Hjemmeholdet var store favoritter, da Horsens lige er vendt tilbage til den bedste række efter en kort smuttur i liga 2. De gule fra Horsens viste dog i dagens kamp, at selvom de tabte deres første kamp til OB, så er det ikke et hold man skal afskrive i kampen om topplaceringerne i forårets liga 1. Horsens er kendt for en fysisk spillestil og en kompakt defensiv, og dette sikrede dem en sejr på 0-1 i Herning.  

Esbjerg der ellers normalt er stærke på hjemmebane fik en dårlig start på forårssæsonen, da Kolding var forbi, og gæsterne kunne køre hjem med en overraskende 2-4 sejr, og dermed sikrede de sig en god turneringsstart.

Vejle  havde besøg af oprykkerne fra Svendborg, og her kunne de unge Vejle-drenge helt som forventet gå fra banen med en favoritsejr på 3-0.

Sidste kamp i puljen var et dramatisk og spændingsfyldt opgør mellem Haderslev og OB, som vi i går bragte en artikel om. Kampen endte med en udesejr til OB på 4-3.

Det tegner allerede nu til at blive en spændende forårssæson i det jysk/fynske, og vi glæder os til at følge holdene i de kommende måneder.

U15 Øst 1 (Sjælland/KBH)
På Østerbro var der lokalopgør. B93 tog imod FC København. Måske overraskende for de fleste endte opgøret uden vindere, da begge hold scorede 2 mål.

Lidt længere nordpå, havde Farum BK (FCN) inviteret FC Helsingør til kamp. Og her kom puljens største overraskelse. Som på Østerbro endte opgøret uden en vinder, da det blev 1-1. FC Helsingør årgang 04 vandt dog sidste år pulje 2 foran FC Roskilde, og klubben har i marts fået udtaget 12 spillere til DBU-talenttræning i årgangene U13-U15. Det bliver spændende at følge, om de kan fortsætte udviklingen.   

I Lyngby var Brøndby mødt op. Her fortsatte Brøndby sin gode sæsonstart, hvor de slog Farum BK 2-1, Brøndby tog en sikker 1-3 sejr med hjem til Vestegnen. Brøndby fører nu puljen med 6 point, og er  eneste hold med makspoint.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *