ungbold.dk
Don't Miss

Nina Groes: der er ”tykke” fordomme og stereotyper i fodbold

DBU udsendte i sidste uge en nyhed om, at de havde nedsat et Diversitetsudvalg. Formanden for udvalget er Nina Groes, som tidligere har været med i DBU’s Kvindekommission. Nina Groes har gennem en årrække arbejdet med diversitet og mangfoldighed bl.a. som direktør for Kvinfo. Ungbold.dk har taget en snak med udvalgsformanden for at høre nærmere om Diversitetsudvalget.  

Hvad er baggrunden og formålet for det nye udvalg?

“Baggrunden er, at DBU oplever, at der i fodbold-Danmark er store udfordringer med diversitet både i forhold til ligestilling af køn, etnicitet og seksuel orientering. Det skal der gøres noget ved. Fodbold er et fællesskab for alle, og fodbold er Danmarks nationalsport, derfor er det også vigtigt, at fodboldmiljøet går foran for at skabe plads til diversitet. Det er ikke altid tilfældet.

Hvis vi ser på problematikken omkring køn, så man har lavet en undersøgelse, som hedder Pigernes Stemme, og den viste, at pigerne havde en oplevelse af, at de ude i deres klubber ikke blev prioriteret som drengene. Der er masser af eksempler på, at pigerne får de dårligste træningstider, de spiller på de dårligste baner, de får de dårligst uddannede trænere, de har de gamle slidte bolde, og klubberne vil ikke tildele dem tilstrækkelig økonomi – altså hele vejen rundt oplever pigerne ude i klubberne, at de bliver nedprioriteret. Det er som om, at omverdenen tænker, at det er fint, at de får lidt røde kinder og motion, men der er ingen, der rigtigt tager det seriøst og – der mangler en professionel tilgang til pige-kvindefodbolden.

Jeg har arbejdet med mangfoldighed og diversitet i mange år, og jeg har aldrig oplevet et område, som har så ”tykke” fordomme og stereotyper, som jeg gør i fodboldmiljøet, og det er på trods af, at der er tusindvis af piger, der spiller fodbold i Danmark – opfattelse er simpelthen, at det er en drengesport. Vi skal ikke mange år tilbage, før Don Ø sagde, at livet er kort til kvindefodbold, og også oddset-reklamen spillede på, ” der er så meget kvinder ikke forstår”. På den måde er der en masse fordomme, som skal aflives, da de fordomme har konsekvenser for, hvordan man prioriterer pigerne – lige fra de yngste årgange til kvindelandsholdet.

Der er sket en positiv bevægelse de seneste år, hvor bl.a. kvindelandsholdet har fået mere sendetid, og er blevet bedre prioriteret, og mange danskere er efterhånden på fornavn med Nadia Nadim og Pernille Harder.

Men der er lang vej igen, så det er både en væsentlig og nødvendig opgave, som der skal løftes og løses i forhold til diversitet i dansk fodbold.

DBU har før arbejdet med diversitet i form af DBU Kvindekommission, som du også sad med i – hvad er forskellen på Diversitetsudvalget og Kvindekommissionen?

Kvindekommissionen havde fokus meget på køn, og skulle komme med anbefalinger til, hvad der skulle ske. Det er de anbefalinger, som nu skal gå fra at være anbefalinger på et stykke papir til at blive konkrete tiltag ude i virkeligheden og klubberne. Det er det arbejde, som vi i Diversitetsudvalget skal sørge for. Udover kønsuligheden som fylder meget, så dækker Diversitetsudvalget også over emner som etnicitet og seksualitet, der er meget aktuelle. Vi kender alle til sagen om Vicktor Fischer, og bare det forhold, at vi i offentligheden ikke kender homoseksuelle mandlige topfodboldspillere, viser egentligt hvor stærke fordomme og stereotyper, der hersker i fodboldmiljøet. Det er gammeldags tankegang, der præger området, og man for lyst til at råbe – kom så venner, det kan vi sgu gøre bedre!  

Har DBU givet jer frie rammer, eller er der områder, I ikke må se på, som er for følsomme?
Nej, der er ikke noget, som vi ikke må se på. Det handler om at tage fat der, hvor problemerne og hvor behovet er størst.

Man siger ofte, at politik og sport ikke må blandes sammen – men spørgsmål om diversitet er vel samfundspolitisk. Eller hvad tænker du om det?  
Det er naivt at tænke, at politik og fodbold ikke blandes sammen, for det gør det naturligvis. Det handler også om, at fodbold er kæmpe stort, og betyder meget i omverdenen. Men det arbejde vi skal udføre i Diversitetsudvalget, ser jeg ikke som politisk arbejde, mere som et praksisarbejde, hvor det handler om at give lige muligheder for alle, og at tiltagene får liv ude i klubberne. Det er ikke politik men sund fornuft. Men det er klart, at der skal være et politisk mandat, for at vi kan skabe handling.

Hvad er din holdning til, at man fx på de yngste landshold og i ungdomsklubber råber “store patter” i deres sejrssange?
Af en eller anden grund, bliver man upopulær i Danmark, hvis man siger, at det ikke er cool, at 10-årige råber ”store patter”. Men helt ærlig, jeg synes ikke det er videre raffineret. Når man snakker landsholdene, så skal de være opmærksomme på, at de er rollemodeller, og den måde de opfører sig på, synes børn og unge er cool. De ting de gør og siger, har stor betydning. Og hvor fedt er det, at ens dreng eller pige går rundt og råber ”store patter”. Jeg synes det bestemt ikke, og jeg er sikker på, at pigerne heller ikke synes det.

Når man skal evaluere på arbejdet i dette udvalg, hvad er så det vigtigste for dig, at I har opnået – helt konkret?
Det er, at visionerne og anbefalingerne omsættes til konkret handling i klubberne, og at vi dermed over tid kan rykke på fordommene og stereotyperne – således at diversiteten og den enkelte personlighed får lige vilkår for at udfolde sig.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *