To sejre i internationale turneringer

Der er godt gang i de internationale turneringer i øjeblikket. Og to klubber kan løfte armene og den store pokal.

Dalum IF U12 vandt Maastricht Trophy Cup 2019. Der kom kun sejre på notesblokken. Dermed kan trænerteamet med Stefan Højborg og Sebastian Thisted se frem til en perfekt afslutning på sæsonen, hvor formen har været stærkt stigende – senest i den fynske/jyske liga.

Billedet indeholder sandsynligvis: 14 personer, smilende personer, folk, der står

FCM kan berette om, at deres U17-hold har tilbragt pinsen med at deltage i en international turnering i Frankrig.   I semifinalen slog FCM skotske Hibernian med 5-4 på straffe.

Cheftræner Claus Therkildsen:

– Vi sidder fuldstændig på kampen. De ville ikke rigtig noget, de stillede sig tilbage og lurede på omstillinger. De scorer så desværre på den ene fejl vi laver, og det gjorde det endnu svære for os, da vi ikke kunne score på vores chancer. Derfor var det en forløsning, at vi i overtiden på det allersidste hjørnespark udligner ved Victor Lind, og derefter fløjter dommeren kampen af.

Kampen endte derefter i straffesparkskonkurrence, hvor FCM’erne scorede på alle sine, mens Frederik Bach Jensen nappede en enkelt fra skotterne.

I finalen skulle FCM møde Dunkerque. Ifølge FCM sad de fuldstændig på spillet. De havde dog problemer med at få sat den sidste aflevering rigtig, og dermed var det 0-0 ved pausen. I anden halvleg knækkede franskmændene dog:

Cheftræner Claus Therkildsen:

– Da vi får scoret i anden halvleg, så knækker de fuldstændig. Selvom det er en meget fysisk kamp, og vi får nogle klø rent fysisk, så klarer drengene det fint og klør på. Derefter får vi scoret til både 2 og 3-0 og lukker kampen.

På resultatetsiden har det altså været en kæmpe succes for FCM U17, men spillernes udvikling er som altid det vigtigste, og her har drengene lært en masse ved at deltage i turneringen, vurderer Claus Therkildsen:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *