Ebbe Sand: Superligatruppen skal bestå af 50% fra Masterclass

Brøndby IF’s Sportsdirektør Ebbe Sand er kommet med en opsigtsvækkende melding. Ebbe Sand udtaler, at superligatruppen om en årrække skal bestå af 50% spillere fra egen avl. Det er er meget ambitiøst. Brøndby IF har på den baggrund besluttet af tre spillere fra Masterclass efter sommerferien rykkes op i Superligatruppen. Det er tre spillere, som Brøndby ser et stort potentiale i fremadrettet.

Ebbe Sand udtaler herudover:

“Som en del af strategi 6.4 arbejder vi hen imod at vores spillertrup om en årrække skal bestå af 50% af spillere af egen avl, og derfor har vi i de seneste år investeret væsentlige beløb i Brøndby Masterclass. Vi har i dag et talent set-up, der overgår de fleste andre, og vi er en af de klubber, der producerer flest ungdomslandsholdsspillere, men vi har ikke været gode nok til at få talenterne til at blomstre i Superligaen.

Jeg har nu været i Brøndby IF i et halvt år som sportsdirektør og fulgt Brøndby Masterclass tæt i den periode, og med det øgede fokus vi har haft på talenterne i dette forår, har jeg allerede set en positiv udvikling i talentarbejdet. Jeg er derfor ikke i tvivl om, at vi inden for de kommende år vil se flere fuldblodstalenter fra Brøndby Masterclass træde i karakter i vores Superliga-trup, samtidig med at vi når vores sportslige ambitioner.

Jeg har på den baggrund haft en række drøftelser med bestyrelsen i forårets løb om, hvordan vi strategisk skal optimere de kommende transfervinduer, så vi når de mål, vi har sat os, både med hensyn til sportslige resultater og med hensyn til at få flere talenter igennem det berømte nåleøje. Vi skal kigge længere ud i fremtiden end blot det kommende transfervindue. Helt konkret betyder det derfor, at vi nu kommer til at skubbe endnu mere på, for at få talenterne i Brøndby Masterclass ind i Superliga-truppen, og så skal vi ud og optimere spillertruppen med enkelte spillere udefra, der kan forstærke holdet.”

Mads Hermansen

Peter Bjur

Jesper Lindstrøm

Klubberne og DBU skal vise gensidig respekt og åbenhed omkring stjernesystemet

Oven på DBU’s stjernevurdering af licensklubberne begynder klubbernes utilfredshed at nå ud til offentligheden. Først på tasterne var FC Midtjyllands bestyrelsesformand Rasmus Ankersen, som kritiserede, at bedømmerne fra DBU ikke var objektive, og de havde deres egne klubkasketter på, samt at stjernesystemet medfører en uheldig akademisering af talentudviklingen. FC Midtjylland er med en score på 77,4 nr. 4 på listen, med 4 ud ad 5 stjerner, og kun overgået af FC København, FC Nordsjælland og Brøndby.

Også AaB’s sportsdirektør Allan Gaarde har udrykt sin frustration over klubbens score på 55,47 hvilket giver 3 stjerner og en 12. plads. Udtalelserne er interessante og vigtige, da det tyder på manglende tillid mellem parterne.

DBU bliver nødt til at tage Rasmus Ankersens kritik alvorligt og blive nysgerrige på kritikken og problemet. Der er ikke være tvivl om, at bedømmernes objektivitet er hammerende vigtigt for stjernesystemets legitimitet og overlevelse. Systemet er skruet sådan sammen, at vurderingerne sker på baggrund af minimumskrav, objektive og subjektive vurderinger foretaget af bedømmerne på deres tilsyn og møder i klubberne.

Uden gensidig tillid har systemet ingen gang på jorden, og i sidste ende vil uenigheden gå ud over de talenter, som systemet skal drage omsorg for. Derfor bør klubberne og DBU gøre alt for, at der opnås den fornødne tillid mellem bedømmerne og klubberne.

Ungbold.dk har været i kontakt med en klub, og spurgt dem om, hvorvidt de vil dele deres rapport og vurdering fra DBU med Undbold.dk, men klubben har ikke været interesseret i dette, hvilket højest sandsynligt også er gældende i de andre klubber. DBU ønsker heller ikke at offentliggøre, hvordan de vurderer de forskellige klubber i forhold til de syv kriterier.

Ungbold.dk er af den opfattelse, at lukkethed og ugennemsigtigheden er en del af problemet for både DBU, klubberne og omverdenen.

Hvorfor er tilgangen ikke åbenhed, så klubberne kan se hinandens vurderinger, og dermed selv konstatere, at de ikke bliver ”snydt”. Endnu vigtigere er tilgangen, at klubberne på tværs kan lære af hinanden til glæde for klubberne, DBU og omverdenen.

Denne tilgang ville støtte op om formålet, som er at højne talentudviklingen og talentmiljøet. Åbenhed og ansvar er også gældende for samarbejdet mellem DBU og klubberne, når topklubberne tager ansvar for topcentertræningen af de lokale talenter fra U10-U12. Åbenhed og fælles ansvar for dansk fodboldudvikling er efter vores opfattelse en af årsagerne til, at vi i Danmark er rustet til den konkurrence, som der er internationalt.

Ungbold.dk vil derfor opfordre til, at klubberne og DBU offentliggøre klubvurderingerne, andet bliver en skyttegravskrig uden vindere.

For klubberne er det vigtigt, at der er plads til forskelligheder i forhold til, hvordan og hvorledes man satser på talentudviklingen. Dette skal DBU respektere.  Sådan synes systemet nu også at være anlagt, hvilket fx de subjektive vurderinger fra bedømmerne kan give plads til. Men det er netop de subjektive vurderinger fra bedømmerne, som bl.a. Rasmus Ankersen retter kritik af.

Omvendt skal klubberne acceptere, at der er en række minimumskrav, som de skal overholde, hvis de vil arbejde med børn og unge som talenter i et talentmiljø. Klubberne har trods alt med børne og unges drømme at gøre. Talent- og elitemiljøet er langt hårdere end et almindeligt foreningsmiljø. Derfor er det også tiltrængt, at klubberne professionaliseres i forhold talentmiljøet.

I andre dele af samfundet, fx skolen og uddannelsesinstitutionerne, hvor børn og unge befinder sig, er der krav om viden indenfor den konkrete faglighed, pædagogik, indlæring, mv, og dette skal naturligvis også gælde for klubberne.

Talenter bør skifte klub som 7-årige!

Ungbold.dk har været til Fodboldens Kongres 2019, hvor der blev diskuteret spiller- og talentudvikling med bl.a. Flemming Pedersen fra FC Nordsjælland og Talentudviklingschef Flemming Berg fra DBU.

Tidlig akademistart, øget træningsmængde

I debatten kom der mange spændende perspektiver frem og et af de mere overraskende kom fra Flemming Pedersen, da han i debatten argumenterede for, at danske talenter skal skifte klub allerede som 7-8 årige.

Både Flemming Pedersen og Flemming Berg var enige om, at de dage hvor man kunne nøjes med at træne to gange i klubben og resten i baghaven, er ovre. I dag kræves det, at man starter den målrettede træning meget tidligt, og at træningsmængden øges allerede fra børnene er 7-8 år.

Det stiller meget store krav til klubbernes træningsmiljø, og derfor var pointen fra Flemming Pedersen, at hvis ekspertisen ikke er til stede i en klub til at give den gode træning, så er det bedre at flytte til en større klub, hvor man kan få udviklet sit talent.

I Flemming Pedersens oplæg blev der desuden henvist til en undersøgelse, der vist at Belgien, Kroatien, England og Frankrig (de 4 semifinalister ved seneste VM) alle samler deres talenter i akademier fra 9 -11- årsalderen. En spiller skal ifølge Flemming Pedersen have været på et akademi i ca. 10 år for at være parat til professionel fodbold, hvorfor vi i Danmark skal tidligere i gang, end hvad tilfældet er i dag.

Resultatløse ungdomskampe

Der var i debatten stor enighed om, at resultater i ungdomsfodbold var ødelæggende for udviklingen af spillerne. I England har de siden år 2000 spillet uden resultatopgørelse i rækkerne op til U18, og England har i den periode produceret en mængde spillere, der allerede i en meget ung alder, har fået debut for store klubber.

Der blev argumenteret for, at når trænerne allerede i ungdomsrækkerne bliver målt på deres kampresultater, så vælger de ikke de langsigtede kloge beslutninger, men derimod en kortsigtet strategi, hvor det mere er de store spillere, der bliver prioriteret, end dem der potentielt kan blive gode fodboldspillere.

Det er i den forbindelse tankevækkende, at man i DBU Fyn og DBU Jylland i de seneste år har indført den såkaldte Golden League, hvor der helt ned i U10-rækken bliver spillet i 4-holds puljer med op- og nedrykning.

Hvis man skal tro Flemming Berg og Flemming Pedersens pointer fra debatten, så vil afskaffelse af resultatfokusering være gavnligt for den danske talentudvikling.

Som det sidste i debatten opfordrede Flemming Berg til, at vi i Danmark får samlet os om at lave en spiller- og talentstrategi, da vi som land ikke har råd til at miste vores talenter, hvis vi fortsat skal være en del af toppen i international landsholdsfodbold.

Denne opfordring vil vi hermed lade gå videre til alle vores læsere også med en opfordring om at deltage i debatten.