Thisteds vilde stime – er de pt. Jyllands bedste i U12?

I det nordlige Jylland er Thisted  U12 i øjeblikket i gang med en helt fantastisk oprykningsstime. Drengene på holdet har på blot et enkelt år været med til at rykke op 6 gange i træk. De nu er gået fra A1 til årgangens bedste række Golden League Platin (Fyn og Jylland).

Drengenes oprykningsbølge det sidste år:

  • A1
  • Golden League, jern
  • Golden League, kobber
  • Golden League, bronze
  • Golden League, sølv
  • Golden League, guld
  • Golden League, platin

Undervejs i denne flotte stime af oprykninger er det bl.a. gået ud over klubber som Vejle og Silkeborg, AGF, Randers, Hobro og Haderslev m.fl.

I den igangværende runde af Golden League Platin er der to eksisterende puljer med fire hold i hver. De er blevet inddelt således, at den ene pulje udelukkende består af jyske hold, og den anden pulje udelukkende af fynske hold.  De to puljer er ligestillede i forhold til niveau.

I den jyske pulje har både Thisted FC og Viborg Søndermarken vundet deres første 2 kampe, og derfor er den sidste kamp i puljen en kamp om, at kunne kalde sig Jyllands bedste pt. bedste hold.

Hvis man er interesseret i at se kampen om Jylland, så skal man tage til Viborg på lørdag kl. 13, hvor slaget skal stå.

Selvom der lige nu er fokus på årgangens bedste hold, så er Thisted,  dog også en klub der har plads til bredden. Thisted har på U12-årgangen 4 hold fordelt i Golden League, A1, B og C rækken. Ganske imponerende.

Vi ønsker drengene fra Thisted tillykke med alle oprykningerne og held og lykke i lørdagens kamp.

Kilde:Thisted.dk

OB U12: Fra helvede til himlen på 5 dage

OB U12 taber ikke mange kampe, og sidst landets bedste klubber mødtes til Svendborg Cup i marts måned, vandt fynboerne stævnet med en sikker finalesejr over FCK.

I søndags stod de sejrsvante fynboer overfor Holstebro Boldklub i Golden League plantin-gruppen (DBU’s jysk/fynske turnering)

OB havde før kampen endnu ikke tabt en turneringskamp på Fyn/Jylland i 2018/19 sæsonen. Men Holstebro ville det anderledes – de var kommet for at få point med hjem. Holstebro udviste herrer-fight fra første minut. Fighten betalte sig, og Holstebro kom foran på et straffe.

OB kom dog igen i anden halvleg, hvor de hurtigt fik reduceret og efter et flot frisparksmål kom de foran 2-1. Holstebro udlignede dog OB’s føring, og kort før tid kom Holstebro i undertal, efter de blev tildelt et gult kort. Men på en skarp kontra i overtiden formåede Holstebro at score det forløsende mål til 2-3. En ægte sensation i Ådalen var en realitet – en forårsdag i helvede for OB.

Onsdag var der igen Golden League på programmet for OB, her var modstanderne lokalrivalerne fra Sanderum. OB skulle bruge en sejr for ikke at bringe sig i nedrykningsfare (nr. 1-3 bliver i gruppen og nr. 4 rykker en gruppe ned). OB var ganske dominerende i hele kampen og kunne notere sig en 2-11 sejr over et Sanderumhold, som trods det store nederlag er et top 8 hold på Fyn/Jylland.

Fredag rejste OB til Hamburg for at møde HSV. OB lagde endnu mere på deres niveau fra Sanderum-kampen, og slog HSV med 0-8 på 3 x 20 min. OB kunne fredag aften konstatere, at de havde rejst sig fra søndagens chok-nederlag til de jyske fightere fra Holstebro, ved fem dage efter at udøve en magtdemonstration overfor en tysk storklub.

Lørdag møder holdet igen HSV og bysbørnene fra St. Pauli.

Torsdag rejser holdet til Izmir Cup, hvor mange af de aller største europæiske hold deltager (64 hold). OB er bl.a. i pulje med Chelsea. Celta Vigo, Besiktas, Zenit og St. Pauli. FCM deltager også og er bl.a. i gruppen med Lazio og Monaco. Vi følger naturligvis med i stævnet.

U12: Danmarks bedste hold?

Svendborg Cup 2019

Vejret var ganske enkelt forrygende søndag den 24. februar 2019 i Svendborg. Landets bedste U12 mandskaber var samlet for at afgøre, hvem der pt. er stærkest i landet, samtidig fik klubberne mulighed for at få inspiration af hinanden til den videre udvikling. Nederst i artiklen er der interview med den vindende træner og sang fra omklædningsrummet.

Puljerne, kvartfinalerne og udfaldet
Der var otte hold med fordelt på to puljer. I pulje A var FCK, Lyngby, Svendborg og FCM – det var det første stævne, hvor FCM havde samlet deres bedste spillere fra de jyske samarbejdsklubber. I Pulje B var AGF, Brøndby, B93, OB.

Puljerne var generelt kendetegnet ved, at holdene slog hinanden på kryds og tværs. Der var ingen hold som faldt ved siden af, og niveauet var naturligvis højt både på det kollektive og individuelle plan.

I pulje A blev slutstillingen: 1 Lyngby, 2 FCM, 3 FCK, 4 SFB.

I pulje B blev slutstillingen: 1: OB, 2 Brøndby, 3 AGF, 4 B93

Resultaterne fra puljerne kan ses aller nederst i artiklen.

Resultaterne betød, at der var følgende kvartfinaler:

OB – SFB
Lyngby – B93
Brøndby – FCK
FCM – AGF

OB, Lyngby, FCK og FCM vandt deres opgør, og blev klar til semifinalerne. Resultaterne af kvartfinalerne kan ses nederst i artiklen.

Semifinalerne og finalen
Begge semifinaler var tætte opgør. Det var OBs og FCMs første indbyrdes opgør. Der var ikke tale om flot spil og tekniske spidsfindigheder, selv om begge hold tidligere på dagen havde vist, at de formår den del af spillet på aller højeste niveau. Måske var det FCMs ukendskab til OB, der gjorde, at de faldt i “fælden” og inviterede og gik med til en kamp med mange direkte hårde fysiske dueller og taktisk spil fra sidelinjen. Der er således ikke mange hold i Danmark, som kan slå fynboerne, når der skal kæmpes på de fysiske kvaliteter i nærkampene og mange løbemeter. OB vandt 1-0, men FCM havde også deres chancer i kampen, som i realiteten kunne have gået begge veje. Men fortjent sejr bedømt på de parametre, som gjorde sig gældende.

FCK – Lyngby var som et godt lokalopgør præget af høj spænding og intensitet. Begge hold har både teknikerne og de fysisk stærke spillere, og kampen blev tæt og afgjort til aller sidst. FCK trak det længste strå med en 2-0 sejr, dog uden at ramme det niveau, som de tidligere har vist i sæsonen. Opgøret var præget af en sjov detalje. FCK havde bragt sig foran 1-0, og mens de jublede på Lyngbys banelavdel, tillod dommeren, at Lyngby kunne sætte spillet igang. Det gav en situation, hvor Lyngby stod fire mand mod FCK’s målmand, dog formåede målmanden helt mirakuløst at få pillet bolden fra Lyngbys angriber, der nok skulle have spillet den videre til en af sine frie medspillere.

I finalen stod OB og FCK foran hinanden. Det er ikke først gang i år, at de mødes. Der var dog aldrig tvivl om udfaldet. OB var meget suveræne, og FCK havde meget svært ved at spille bolden ud af presset, og var kun få gange oppe på OB’s banehalvdel. OB vandt ganske fortjent kampen med 3-0 og kunne efter kampen lade sig hylde som Danmarks pt. bedste U12-hold. Med til historien er også, at OB gennem 1,5 år har tabt en del finaler, så det må have været forløsende for spillerne.

FCM vandt kampen 3. pladsen med 3-2 over Lyngby, hvor FCM ellers var foran 3-0. FCM var et absolut positivt første bekendtskab.

Interview med OB’s træner Nicolas Arvid Hedeman



OB U12 fejrer sejren i omklædningsrummet

Pulje A
Kampe:
FCM – FCK 3-2
Lyngby – SFB 0-0
FCM – Lyngby 1-2
FCK – SFB 4-0
SFB-FCM 1-1
FCK – Lyngby 1-1

Stillingen pulje A:
1: Lyngby 5 point
2: FCM 5 point
3: FCK 4 point
4: Svendborg 2 point

Pulje B
OB – Brøndby 1-0
AGF – B92 2-0
OB – AGF 3-0
Brøndby – B93 1-0
B93 – OB 3-1
Brøndby – AGF 4-1

Stillingen i pulje B
1: OB 6 point
2: Brøndby 6 point
3: AGF 3
4: B93 3


Kvartfinaler
OB – Svendborg 3-0
Lyngby – B93 0-0 (Lyngby vinder på straffespark)
FCM – AGF 3-0
FCK – Brøndby 2-1

Semifinaler
OB – FCM 1-0
FCK – Lyngby 2-0

3-4 plads
FCM – Lyngby 3-2

Finalen
OB – FCK 3-0

Svendborg Elite Cup 2019 (U12)

I morgen søndag mødes U12-eliten til den prestigefyldte Svendborg Cup 2019, hvor landets bedste hold har sat hinanden i stævne. Eneste hold der mangler er FCN, der måtte melde afbud, da holdet lige er kommet hjem fra Spanien.

De deltagende hold er inddelt i to puljer, og krydser således nr. 1 møder nr. 4 fra modsatte pulje (kvartfinaler). Sidste år vandt FCM. Deltagerne er:

Sjælland: Brøndby, FCK, B93, Lyngby

Fyn: OB, Svendborg

Jylland: AGF, FCM.

Program:

U12 – toppen af poppen mødtes

OB, Brøndby, FCK og FCN:

I går lørdag var der gang i Odense Ådal, hvor landets nok bedste u-12 mandskaber for anden gang i sæsonen havde sat hinanden stævne. Brøndby, FCK og FCN havde taget turen til Fyn, for at prøve kræfter med OB på deres nye kunstgræsbaner.

Da fire-mandsturneringen sidste gang blev afholdt så OB stærkest ud, men denne gang var billedet et andet.

FCN formåede, at besejre alle sine modstandere, og havde generelt et højt niveau i alle kampene. FCK var også stærkt spillede og slog OB og Brøndby sikkert, mens det blev til et knebent nederlag til FCN.

FCK spillede efter Ungbold.dk’s udsendte reporters opfattelse til tider det bedst fodbold med hurtigt fremadrettet spil over kanterne og ondt pres-spil. Det bemærkes i den forbindelse at FCK’s spillere ikke er de største, men de formåede hele tiden at støtte op hinanden i pres-spillet, så de kom i overtal og vandt duellerne to mod en.

Brøndby og OB måtte som nævnt se sig besejret af FCN og FCK, men siloridarisk spillede de uafgjort i deres indbyrdes kamp. Et fair resultat.

Både OB og FCK havde inviteret prøvespillere med, OB havde to spillere med fra lokalklubben Sanderum, mens FCK havde to spillere fra Greve med.

På mange måder er det fornøjeligt at se, at klubberne kan skiftes til at være bedst på dagen, og at klubberne ikke er bange for at eksperimentere og have 16 spillere (to hold) med til prestigefyldte kampe. Det tyder på, at udiklingen af spillerne er i højsædet, selv om klubberne selvfølgelig gerne vil vinde kampene.

Generelt kan det konkluderes, at de fire bedste klubber er meget stærke og styrkeforskellen på bedst og fjerdebedst kan afhænge “af dagen”.

Næste gang man kan opleve de aller bedste hold er i weekenden den 23-24 februar, hvor 8 stærke klubber traditionen tro, skal mødes i Svendborg til en turnering.

OB, Brøndby, FCK og FCN

Combi Liga Cup U12 – B93 viste klasse

I weekenden har der været godt gang i Fredericia, hvor der afholdes et combi-stævne for a og b niveau U12 – ganske imponerende med 48 tilmeldte hold. Første dag spillede man udendørs og anden dag indendørs. Vinderen af udendørs og indendørs mødtes i finalen på en 8-mandsbane indenfor.

Stævnet var fint besat, dog uden de fem bedste hold i DK. B93 var derfor på papiret det bedste hold. Stævnet er kendt for at være godt organiseret og en stor oplevelse for de hold og spillere, der er med. Arrangørerne giver den gas! Masser af fodbold og fællesskab, når det er bedst. En rigtig god mulighed for opstart efter juleferien.

Førstedagen sluttede med en finale mellem favoritterne fra B93 og et stærkt Greve-hold. B93 vandt fortjent 4-0. B93 satte kun et enkelt point til på dagen og havde en målscore på 15-1.

På andendagen, hvor der gang i indendørsspillet vidste Stensballe sig overraskende stærkest. De vandt 3-1 i finalen over SUB Sønderborg.

Den store finale stod således mellem B93, som vandt udendørs, og Stensballe, som vandt indendørs. Kampen endte med en 2-0 sejr til B93. Dermed endte favoritterne fra B93 med at vinde og leve op til favoritværdigheden. Godt gået.