Fem spillere fra samme årgang op i Superliga-truppen

AaB er dygtige til talentudvikling. Men det er sjældent, at man kan rykke fem spillere op i Superliga-truppen fra samme årgang, herunder to brødre.

I den kommende trup vil 17 ud af 24 have spillet ungdomsfodbold i AaB. Ganske imponerende og det må siges at være i modstrid med årets DBU-stjernevurdering, hvor AaB var på en 12. plads og dermed næstdårligst af Liga-klubberne.

AaB’s sportsdirektør Allan Gaarde udtaler til Aab.dk:

– Det er en absolut sjældenhed, hvis ikke minimum én spiller fra hver årgang formår at avancere til vores Superligatrup, men det er nogle år siden, at vi senest har haft så mange fra samme årgang, der byder sig til.

– Jeg kan i den forbindelse kun rose vores trænere og ledere i AaB talent for deres dygtige arbejde, ligesom samarbejdet med vores flere end 120 partnerklubber er uvurderligt, siger Allan Gaarde.

AaB’s talentchef Anders Damgaard sætter disse ord på de fem talenter til Aab.dk:

Lukas Klitten #15, 18 år, 29 U-landskampe og tre mål, fire officielle kampe for AaB, kontrakt indtil 30. juni 2021, oprindeligt fra Skalborg Sportsklub og Aalborg Freja. Boldsikker og meget dynamisk venstreforsvarer. Hans store force er gennembrudsspillet offensivt.



Oliver Klitten #20, 18 år, 15 U-landskampe og to mål, tre officielle kampe for AaB, kontrakt indtil 30. juni 2021, oprindeligt fra Skalborg Sportsklub og Aalborg Freja. Teknisk dygtig højrebenet kant/angriber. Kan spille i begge sider. Meget chanceskabende og gennembrudshidsig.



Søren Tengstedt #27, 18 år, kontrakt indtil 30. juni 2020, oprindeligt fra Nibe Boldklub og Aalborg Freja. Venstrebenet kant/angriber. Teknisk stærk med gode driblinger og et godt spark.


Mikkel Kaufmann #29, 18 år, 19 U-landskampe og fem mål, ni officielle kampe og et mål for AaB, kontrakt indtil 30. juni 2023, oprindeligt fra Hjørring I.F. Talentfuld og stærk angriber med målnæse. Fysisk meget stærk og med et godt spark.


Anders Bærtelsen #34, 19 år, 30 U-landskampe og to mål, én officiel kamp for AaB, kontrakt indtil 30. juni 2021, oprindeligt fra Støvring I.F.
Midterforsvarer med fornemt blik for spillet. Anfører for U/19 Ligaholdet.


AaB og cheftræner Jacob Friis indleder forberedelserne til den nye sæson onsdag den 19. juni.

Kilde: Aab.dk

Jeff får fem år i FCM, men tager først til Brentford

FC Midtjylland har uden tvivl en af landets mest talentfulde forsvarsspillere i Japhet Sery Larsen – også kaldet Jeff i daglig tale. Han er en stor leder og har en stor andel i FCM U19 succes. Ungbold.dk tør godt forudsige, at den unge mand engang i fremtiden får debut på A-landsholdet. Jeff kommer oprindeligt fra København – B93, men tog i en ung alder til midtjydernes akademi.

Jeff har netop underskrevet en femårig forlængelse med FC Midtjylland, men det første år skal bruges i Brentford FC. Jeff udtaler:

– Lige siden min entré på akademiet har jeg drømt om og arbejdet i retning af den kontrakt, jeg netop har underskrevet. Jeg er selvfølgelig glad, og jeg anser kontrakten for at være et stort skulderklap. For mig er det positivt, at jeg skal til Brentford FC, som jeg har hørt meget godt om, og jeg glæder mig til at udvikle mig yderligere fodboldmæssigt i et stort fodboldland som England.

Også uden for fodboldbanen ser han frem til mødet med en stor by som London, og der venter ligeledes nye udfordringer i forhold til det praktiske, når han flytter ind i et hus sammen med en af de andre unge spillere hos Brentford FC.

– Med al respekt for Ikast bliver det selvfølgelig anderledes og spændende at bo i London, siger Jeff med et skævt smil.

FC Midtjyllands sportschef Svend Graversen omtaler Jeff som en karismatisk forsvarsspiller med store lederegenskaber, og han roser den kommende Brentford FC-spiller for en nærmest eksplosiv udvikling i de seneste måneder.

– Jeff har virkelig lagt på, og for eksempel var han i Youth League en af vores bærende kræfter med sit store forsvarshjerte, siger Svend Graversen. og fortsætter:

– I forhold til Jeff karriereplan har vi med udlejningen til Brentford FC fundet et perfekt set up, hvor han kommer ind i et andet udviklingsmiljø end det vanlige, og Jeff kan se frem til at spille kampe på et højt niveau, siger FC Midtjyllands sportschef, som også ser frem til, at Jeff udfordres på fysikken og omgangen med bolden.

– Det bliver også godt for ham at få andre øjne på sig selv som menneske og spiller, så på alle måder er det en perfekt case for en ung spiller med et enormt potentiale, siger Svend Graversen om en spiller, som allerede står noteret for 23 ungdomslandskampe for Danmark.

Kilde FCM.dk

U19: FCM danske mestre

Der er ingen tvivl om, at FCM U19 har haft en helt fantastisk sæson. Præstationen med en kvartfinale i Youth League, hvor både Roma og Manchester United blev besejret undervejs, er nok det bedste danske ungdomsresultat til dato. I weekenden kom så det danske mesterskab i hus med mindst mulige margin, selvom det i de sidste par runder har set ud som om, at titlen skulle ende hos AaB.

AaB havde inden de sidste to runder brug for en enkelt sejr i en af de to hjemmekampe, og efter helt ufattelige 10 sejre i træk, var oddsene på AaBs side. Guldet var således på vej til Aalborg. Men AaB svigtede fælt og tabte først 0-4 til FCN, og i sæsonens sidste kamp blev det til 2-2 mod SIF.

Mesterskabet blev dermed sendt til Herning på baggrund af en bedre målscore end AaB.

FCM’s cheftræner Claus Therkildsen udtaler:

– Det er så fortjent, at spillerne får det mesterskab, for de har spillet en fantastisk sæson. Der har været modvind og prøvelser undervejs, men spillerne leverede hele tiden suverænt arbejde, så jeg under dem virkelig dette mesterskab.

Endvidere glæder Claus Therkildsen over, at FCM igen næste år skal spille Youth League:

– Det er en fantastisk oplevelse, som spillerne lærer utrolig meget af. Det er fedt, at næste generation af spillere også får den internationale erfaring som Youth League giver, og i det hele taget har FC Midtjylland efterhånden et fint navn internationalt.

Mens FCM kan notere 4 mesterskaber på fem år, så fik AaB som nævnt sølv i år, mens FCN tog bronzen.

Ude godt (SIF) – hjemme bedst (AGF) for Nikolaj Sauer

Vi kender ordsproget ude godt – hjemme bedst. Sådan kan situationen for Nikolaj Sauer beskrives. AGF har bragt en nyhed om den tilbagevendende dynamo.

“Nikolaj Sauer fra årgang 2001 er ny mand i AGF’s U19-trup. Den talentfulde midtbanemand har en fortid i AGF, men har de seneste halvandet år tørnet ud for Silkeborg IF’s U19 hold. Men nu har den talentfulde allround-spiller indgået en to-årig aftale med AGF.

– Nikolaj er en hårdtarbejdende felt-til-felt spiller. En stærk midtbanespiller, der er super løbestærk. Han kommer meget i boksen og kan spille flere positioner, så det er en god egenskab at have med sig, og det er helt sikkert nogle ting, vi kommer til at drage stor nytte af på vores U19-hold, siger U19-træner i AGF, Fatah Abdirahman.

Med indgåelsen af aftalen vender Sauer tilbage til AGF, som han ellers forlod i februar 2018 som U17-spiller, da han flyttede til Silkeborg IF og til Silkeborg, hvor han nu også er i gang med sin HHX-uddannelse.

Men nu er han tilbage i den hvide trøje – og det glæder AGF’s talentchef Allan Frederiksen, at en ung talentfuld spiller vælger at vende tilbage.

– Nikolaj Sauer er en klog og effektiv midtbanespiller, der altid bidrager med hårdt arbejde, dedikation og stor vilje til træning og i kamp. Så vi er selvfølgelig glade for, at han har valgt at vende hjem til os og Aarhus, siger Allan Frederiksen.

Fælles fortid
Udover sit kendskab til AGF og til Aarhus har Nikolaj Sauer desuden en fælles fortid med U19-træneren i AGF, da han tidligere har spillet under Fatah Abdirahman, da han var træner i Randers FC’s ungdomsafdeling.

Nu glæder det unge midtbane-talent sig til at komme i gang igen på Fredensvang, og han ser med stolthed frem til at trække den hvide trøje over hovedet.

– Jeg glæder mig rigtig meget til at optræde for AGF igen – det er min hjerteklub, og jeg synes hele projektet i AGF virker rigtig interessant. Så det betyder alt for mig, at jeg nu har fået en to-årig aftale, og jeg glæder mig til at komme i gang, lød det fra Nikolaj Sauer kort efter han havde underskrevet den nye aftale.

Nikolaj Sauer, der oprindeligt stammer fra Djursland, har – udover AGF og Silkeborg IF – tidligere optrådt for klubberne TRIF og Randers FC.”

Kilde AGF.dk

AaB har 10 sejre på stribe -der lugter af guld i Nordjylland

Aab’s U19 er bare ultra godt kørende. De har med den seneste sejr i U-19 Ligaen nu vundet 10 kampe i træk, og har ikke tabt eller spillet uafgjort siden november 2018.

AaB er nr. 1 Ligaen to point ned til FCM, der har spillet en kamp mere, men Midtjyderne har tabt pusten efter deres kæmpe succes i Youth League.

10 sejre i træk vidner om høj klasse, og modstanderne er fra øverste hylde. De 10 seneste sejre:

AaB har to kampe tilbage, og kan blive mestre lørdag mod FCN i Farum. AaB er også godt repræsenteret på U18 og U19 – landsholdene, hvor der har været fire spillere udtaget. Der er baggrund og spillermateriale for en ny god AaB-æra.

Udtagelse til landsholdene U17, U19 og U20:

DBU har udtaget spillerne til U17, U19 og U20 landsholdenes kommende kampe. Vi bringer her et overblik.

På U20 kan midterforsvaren Frederik Alves Ibsen fra Silkeborg IF få debut i den rød/hvide trøje. Ibsen har dobbelt statsborgerskab, han har nemlig en brasiliansk far, og han har spillet 1,5 år i Brasilien. Læs mere om Frederik Alves Ibsen hos Silkeborg IF

https://www.silkeborgif.com/nyhed/forsvars-talent-paa-kontrakt-i-sif/

U17 skal spille EM-kvalifikation i Danmark mod Kroatien den 21. marts kl. 15.00, Schweiz den 24. marts kl. 17.00 og England den 27. marts kl. 14.00. Alle kampene spilles i Silkeborg på Jysk Park.

U17 – truppen

Andreas Kristoffer JungdalVejle BK22-02-2002
Jonathan Risbjerg ÆgidiusLyngby BK22-04-2002
Daniel ObbekjærOB16-07-2002
Emil AgerbækAGF18-01-2002
Jacob HaahrFC København10-03-2002
Mathias MadsenAC Horsens08-03-2002
Oscar FuglsangSilkeborg IF12-03-2002
Patrick TjørnelundEsbjerg fB05-04-2002
Victor KristiansenFC København16-12-2002
Frederik CarstensenSilkeborg IF09-04-2002
Frederik ChristensenFC Midtjylland07-06-2002
Tochi Phil ChukwuaniFC Nordsjælland24-03-2003
Valdemar IbsenOB13-03-2002
Mads ZaarEsbjerg fB16-04-2002
Mads Kristian HansenFC Midtjylland28-07-2002
Maurits KjærgaardLyngby BK26-06-2003
Niclas Holm PedersenSilkeborg IF15-03-2002
Noah Crone BackFC Nordsjælland23-03-2002
Tobias Damtoft AndersenFC Midtjylland01-01-2002
Whaidullah FaghirVejle BK27-07-2003
  

U19 skal spille EM-kvalifikation i England mod Grækenland den. 20. marts, Tjekkiet den 23. marts og England den 26. marts.

U19 – truppen

Hans Christian BernatOB13-11-2000
Lucas Lund PedersenViborg FF19-03-2000
Adam SørensenLyngby BK11-11-2000
Japhet SeryFC Midtjylland10-04-2000
Lukas KlittenAaB01-05-2000
Marcus GudmannFC Nordsjælland27-02-2000
Mathias Ross JensenAaB15-01-2001
Oliver OlsenFC Midtjylland13-08-2000
Sebastian HausnerAGF11-04-2000
Emil FrederiksenSC Heerenveen05-09-2000
Jacob Steen ChristensenFC Nordsjælland25-06-2001
Mads BidstrupRB Leipzig25-02-2001
Mikkel DamsgaardFC Nordsjælland03-07-2000
Nicolas MadsenFC Midtjylland17-03-2000
Nikolas Terkelsen Nartey1. FC Köln22-02-2000
Victor JensenAFC Ajax08-02-2000
Kasper Waarts HøghRanders Freja06-12-2000
Magnus KaastrupAGF28-12-2000
Mikkel KaufmannAaB03-01-2001
Oliver KlittenAaB01-05-2000


U20 spiller den 25. marts en træningskamp mod Rumænien i Spanien.


U20- truppen

Oskar Snorre OlsenLyngby BK26-01-1999
Peter JensenFC Nordsjælland16-02-1998
Daniel AnyembeEsbjerg fB22-07-1998
Frederik IbsenSilkeborg IF08-11-1999
Mads BechBrentford FC07-01-1999
Mads Roerslev RasmussenVendsyssel FF24-06-1999
Malte Meineche AmundsenVejle BK11-02-1998
Oskar BuurWolverhampton Wanderers Football Club31-03-1998
Andreas KaltoftVendsyssel FF22-05-1998
Jacob SørensenEsbjerg fB03-03-1998
Julius EskesenOB16-03-1999
Kasper Lunding JakobsenAGF17-07-1999
Mark Brink ChristensenEsbjerg fB15-03-1998
Morten HjulmandAdmira Wacker25-09-1999
Nicklas Strunck JakobsenFC Nordsjælland17-08-1999
Elias SørensenBlackpool F.C18-09-1999
Gustav Ølsted MarcussenLyngby BK12-06-1998
Jens OdgaardSassoulo31-03-1999
Magnus MattssonSilkeborg IF25-02-1999
Nikolai LaursenBrøndby IF19-02-1998

Optakt: FCM – Manchester United -Youth League U19

Optakt til FCM – Manchester United Youth League (U19)

I morgen kl. 14.00 tager de danske U19-mestre fra FC Midtjylland imod selveste Manchester United. Rammen er 1/8 – finalen i Youth League, som er ungdommens svar på Champions League.

FC Midtjylland besejrede i forrige runde AS Roma efter en højdramatisk kamp, som endte med dansk sejr i straffesparkskonkurrencen.  

Ungbold.dk har set lidt nærmere på gæsterne og mulighederne for ulvene. 

Man U. I Youth League
Manchester United har været ganske suveræne i deres indledende pulje, hvor de var i pulje med Juventus, Young Boys og Valencia. 

 Både Young Boys og Valencia blev besejret ude og hjemme, mens det blev til uafgjort i Juventus, og til en hjemmebanesejr i Manchester. Fem sejrer og en uafgjort – imponerende. I puljen scorede Manchester United 20 mål og lukkede syv ind.

Nederst i artiklen er der highlights fra Manchester Uniteds kampe i Youth League

Stjernespillere fra Manchester 

Manchester Uniteds mandskab har I deres hidtidige Youth League kampe været særdeles godt besat. Således har både 19-årige Tahith Chong og 17-årige Mason Greenwood spillet for U-19 holdet i dettes års Youth League. 

Begge spillere blev skiftet ind i Manchester Uniteds opgør i Champions League 1/8 finalen mod PSG. Senest har Mason Greenwood fået debut i PL i søndags mod Arsenal. Tahith Chong er hentet i hollandske Feyenoord, og blev i 2018 tildelt prisen som den bedste ungdomsspiller i Manchester United (Jimmy Murphy Young Player of the Year award). Men det er ikke gjort med det, der er særdeles dygtige spillere hele vejen rundt i truppen, og der er ingen tvivl om, at midtjyderne kommer på deres sværeste opgave hidtil.   

FCMs tilgang

Ungbold.dk fangede FC Midtjyllands træner Claus Therkildsen til en kort kommentar om, hvordan han ser modstanderen og, hvordan Midtjylland vil håndtere Manchester Uniteds styrker:

Therkildsen udtaler:

Manchester United er et meget stærkt hold. De spiller hurtigt og er fysiske stærke. De er meget dynamiske. De spiller således uden faste rammer og fastfrossede systemer, og spillerne har meget frihed til bevægelse og løsninger på banen. Vi vil forsøge at holde et højt pres, så vi bryder deres friheder og derved tvinger dem i mere systemisk tilgang.

FC Midtjylland viste i deres kamp mod AS Roma, at de er stærke uden bold – i pres og positionering – men, de viste også, at de er skarpe på bolden. Men alt skal gå op i højre enhed i morgen, hvis midtjyder skal videre til kvartfinalerne.  

Der er ingen tvivl om, at Manchester United får deres besvær med spillere som Oliver Sørensen, som er en stærk drivkraft med bolden på midten, og Jibril Abukar, der med sin enorme højde kan dominere hovedspillet. Samtidig skal Japhet Larsen holde styr på forsvaret – og dermed en stærk midterakse igennem linjerne. Om det er nok følger vi i morgen med livescore på Facebook og videoindslag senere på dagen. 

Se nedenstående link, der viser en gennemgang af alle Manchester Uniteds kampe:

https://www.youtube.com/watch?v=e5B-cwpWaCc&t=219s

Fredagens kamp U19 (opt)

En enkelt kamp bliver spillet i dag. Det sker i det jyske, når Vejle kl. 18.00 tager imod AGF – en jysk klassiker. Vi opdaterer med resultatet senere i dag.

Kampen endte med en solid 3-0 sejr til Vejle.

Videoreportage: FCM-ROMA U19

Det har været en helt fantastisk dag for dansk ungdomsfodbold. FCM har slået AS Roma ud af Youth League. Kampen endte 1-1, og skulle afgøres på straffespark, hvor FCM var stærkest.

Videoen starter med et interview med midtjydernes anfører Japhet Larsen før kampen, herefter straffesparkskonkurrencen, interview med træner Claus Therkildsen, interview med Japhet Larsen og afsluttende fejringen fra omklædningsrummet:

I morgen bringer ungbold.dk en fyldig skreven og videoreportage fra dagen og opgøret. Vi har fået lov til at komme med bag linjerne fra morgenstuden. Læs mere i morgen. Men se allerede nu en fantastiske video fra dagen.