ungbold.dk
Don't Miss

U-landsholdene og talentudvikling

I Danmark har vi officielle ungdom-landshold fra U16-19. Herudover er der selvfølgelig voksenlandsholdene, U20, U21 og A-landsholdet

DBU’s direkte arbejde med ungdomsspillerne starter for alvor allerede fra U13 årgangene, men de første berøringer med spillerne starter nu fra U-10 årgangen. Det kan være svært at overskue systemet, derfor har vi nedenfor forsøgt at forklarer DBU’s system nærmere.

Top-center U10-12
I januar 2018 startede DBU top-centerprojektet for spillerene i årgangene U10-12 (9 til 11 år).

Formålet er, bl.a. at DBU og klubberne gennem centrene for bedre kendskab til spillerne inden de kommer til U13, hvor talentcentrene starter, samt at sikre et godt udviklingsmiljø for spillerne i de mindre klubber, hvor de kan fastholdes længere.

Ofte vil spillerne træne 1 gang ugentligt, og træningen varetages at trænere fra licens-klubberne og DBU. Top-centrene er placeret forskellige steder i landet. DBU angiver at der er ca. 1800 spillere, som deltager i top-centrene.

Du kan læse mere om projekt top-center her

Talentcentre U13-15
DBU udtager, i samarbejde med klubberne, spillere til DBU’s seks talentcentre. Spillerne der deltager kommer fra licens-klubberne (Bog C) og klubberne uden licens. Dvs. spillere fra A-licens klubberne, deltager ikke i disse samlinger.

For U13 og U14 er der otte årlige samlinger .

Når drengen bliver U15 indtræder A-licens klubberne også med deres spillere i DBU-regi. På U15 afholder DBU seks årlige to-dagssamlinger for ØST og Vest Danmark. Sjælland og Fyn er Øst, mens Jylland er Vest. Der spilles bl.a. træningskampe mellem grupperne.

Future på U15
DBU afholder også fire samlinger for future-spillerne. En future-spiller er en spiller, som ikke er fysisk udviklet endnu, som andre spillere fra årgangen. Oftes er der fokus på spillerne fra 3. og 4. kvartal.

U16 – landsholdet
Ved slutningen af U15 udtager DBU troppen til U16-landsholdet, hvor spillerne kan få deres første officielle kampe for Danmark. Der spilles også uofficielle landskampe for U16-future landsholdet.